Mors Cup

Thisted Sejlklub´s distancesejlads : ALTID 2. weekend i juni....  
Læs mere >>

Ungdoms afdelingen

Thisted Sejlklubs ungdomsafdeling ...
Læs mere >>

Velkommen til Thisted Sejlklub

Thisted Sejlklub byder ALLE sejlere fra nær og fjern VELKOMMEN TIL THISTED - vi er en veldrevet og aktiv klub med nye moderne faciliteter til alle, når man er i havn og skal nyde havnemiljøet og ferien. 

Med Thisted Sejlklub som base og udgangspunkt, kan man udforske den fantastiske Limfjord - her vil både den erfarne og den mere uøvede sejler kunne glæde sig over det pragtfulde sejlerfarvand - Thisted Sejlklub glæder sig til dit besøg ! 

Galleri

Nyheder

Sejlsportsligaen

Skrevet af Simon Kristensen den .

I morgen og søndag er der kick off for holdet, der skal præsentere Thisted Sejlklub i Dansk Sejlunions Sejlsportsliga, 2. division. Stævnet afholdes i Skive.

Holdet for den kommende weekend består af Per Hovmark, Søren Bredahl, Heines Nielsen og Per Hansen.

Vejerudsigten er "spændende" - specielt søndag, hvor der varsles op til 10 m/s på yr.no. Så godt at holdet i går havde lejlighed til at prøve båden - en J/70 - således, at de er lidt fortrolige hermed.

Det er også lykkedes at få besat Rib'en, idet Henrik Christensen tager tjansen lørdag og Finn Søgaard er på søndag. Stor tak herfor.

Næste stævne er i Horsens i weekenden d. 20-21. juni. Vi søger fortsat interesserede, der kunne tænke sig at være en del at holdet, der repræsenterer Thisted Sejlklub i ligaen.

I Horsens har vi desuden igen forpligtet os til at møde med vores Rib med fører. Er du interesseret i at sejle eller vil du hjælpe med Rib'en bedes du kontakte Simon Kristensen på mobil 24417924.

Hjælp - vi mangler en RIB-fører!

Skrevet af Simon Kristensen den .

Som bekendt deltager sejlklubben i år i Dansk Sejlunions Sejlsportsliga. 1. stævne er den kommende weekend i Skive.

Til stævnet har vi forpligtet os til at deltage med klubbens Rib med fører.

Rib'en har vi, men vi mangler en fører. Vi har en reserve til søndag, så evt. er der kun tale om lørdag.

Vær opmærksom på, at Rib'en kræver kørerkort/duelighedsbevis.

Er det noget for dig, så kontakt Simon Kristensen - mobil 24417924.

THISTED BÅDE MED I FRONT :

Skrevet af Lars Klemme den .

Flere af Thisted Sejklubs medlemmer har i den forgangne weekend deltaget i Udtagelsesstævne til VM, og Poul "Pølle" Jensen har - udover at have sejlet sin båd til et SUPERFLOT RESULTAT - også haft overskud til lige at sende følgende referat til klubben : 

Ved weekendens første VM udtagelse sejlads for H-både, som gælder udtagelse til VM i Finland 2016, deltog to Thisted både : båden Selected med skipper Poul Jensen samt gasterne Per Hansen og Claus Lauritsen, og båden Zakapa med skipper Lars Kongsøre samt gasterne Jens Andersen og Søren Ottesen. Vinden var lørdag fra start 10-12 sm. fra østsydøst, men første sejlads blev afviklet i god ro og orden. Over middag blæste det op, men de fleste sejlere trodsede vind og kulde og blev på Kapsejladsbanen, hvor det nu blæste 14-16 m/s". Efter dagens tre sejladser var der mange, der har haft helt fantastiske oplevelser ude på banen i 1,5 – 2 m bølger. Flere har oplevet spiler kæntringer og andre har haft hårdt vejrs happenings :-)

"Det var nogle seje vikinger, der tog på vandet. Når vinden er så kraftig, så bliver det virkeligt koldt, når vandet er så koldt som det er”, udtaler stævnelederen

Søndagens sejladser blev afviklet med nordvestlige vindretninger imellem 10 og 13 sekundmeter i middelvind med kraftige vindstød, men noget mindre bølger.

H-bådsklassen har fået testet form, udholdenhed og om grejet er i orden. Flere teams tager hjem med ting, som skal repareres eller opdateres.

Slut resultat blev at regerende verdensmester Claus Høj Jensen fra Holbæk vandt i suveræn stil, Morten Nielsen fra Roskilde blev nr. 2, og Poul Jensen fra Thisted nr. 3. Lars Kongsøre blev nr. 15. Der deltog 21 H-både fra hele landet.

Det er MEGET flot af vore medlemmer, at de kan klare sig SÅ IMPONERENDE på sådanne vigtige stævner - STORT TILLYKKE fra klubben.

Skærmbillede_2015-05-12_kl._15.44.12.png

 

INFO FRA KAPSEJLADSUDVALGET

Skrevet af Lars Klemme den .

Ny kapsejladsbane system

For at prøve noget nyt og dermed forhåbentlig give nye som ”gamle” sejlere lyst til at prøve kræfter med den form for sejlads, vil der i år blive lavet et andet bane samt start system.

Første båd i mål har vundet J

Banen:  Der bliver mulighed for 6 forskellige baner, som omhandler tre udlagte bøjer (Nr1,Nr3 og Nr4) samt anduvningsbøjen (Nr2) ved Limfjord. 3 x bagbord samt 3 x styrbord bane, som får hver sit nr. De 6 baner vil fortrinsvis blive benyttet, men der kan i sjældne tilfælde blive nødvendig at gøre brug af anduvningsbøjen ved Gullerup strand. I de tilfælde vil der blive rundsendt en besked med bøjenumre, ellers er det kun et nummer der bliver oplyst, som refererer til udleveret baneoptegnelse og respit starttider.

Start: Den båd med størst handikap ( I begyndelsen er det folkebåden ) starter kl. 18.15 i havnehullet, resterende både starter ifølge de respit tider man har fået udleveret, afhængig af det banesystem nummer der er oplyst for den pågældende aften. (1Styrbord,1Bagbord, 2Styrbord, 2Bagbord eller 3Styrbord, 3Bagbord)

Der er ingen start dommer og derfor ingen skud, så man skal selv sørge for at starte rettidig, men selvfølgelig ikke før foreskreven tid J  Konkurrenter skal nok holde øje med at alt går rigtig til, tænker vi J

Derefter er ens placering i sejladsen den placering man har, når man kommer i mål i havnehullet. Der vil være dommer til måltagning.

Kaffe i klubhuset som sædvanlig

Dommerliste kan ses på hjemmesiden. 

Banesystemer og respittider kan afhentes ved jolleskuret onsdag den 06.05.2015 fra kl. 17.30

Både som ikke sejlede kapsejlads sidste år, og ønsker at sejle med i år, skal snarest henvende sig til Poul Jensen     49 11 21 42, så man kan få udregnet respit tid.

Kapsejladsudvalget forbeholder sig ret til at ændre respit tider løbende for at øge spændingen for alle.

Som sædvanlig er DOMMERBÅDEN 1. aften ADVENTURE.

Alle som hen over sæsonen kan tænke sig at prøve kapsejlads i egen båd, vil kunne få en erfaren sejler med 1 til 2 gange, til hjælp med trim af sejl.

Henvendelse til:    Poul Jensen 49112142, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller                  Lars Kongsøre 40460584, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

UA-40542404-1