Nyt fra bestyrelsenBestyrelsesmøde den 03-03-2011 på Roshagevej 4 , Hanstholm
Tilstede: Jens Erik Hald, Simon Kristensen, Niels Jørgen Pedersen, Jens Mølgaard,
Claudia Werner
Mødet var indkaldt af Jens Erik Hald
1. Det videre forløb omkring etablering af bade – og toiletforhold:
- teknisk ansvarlig for projektet er Niels Jørgen Pedersen.
- Niels Jørgen indhenter flere tilbud (Johannes) og tjekker tilbud / priser.
- Udgangspunkt er de foreliggende tegninger
- Start på byggeprojektet : lige efter JSU
- Niels Jørgen undersøger priser og muligheder for låsesystemer.
- Jens Erik undersøger tilskudsmuligheder, Dansk sejlerunion skal spørges.
- Simon undersøger finansieringsmuligheder samt moms problematikken.
- Simon undersøger, om der kan gives dispensation mht. hans fortsatte forbliven i bestyrelsen, hvis Sparekassen skal finansiere byggeriet.
Deadline :
Finansieringen, moms skal være afklaret senest 1.maj 2011. Tilskudsmuligheder undersøges løbende.
2. Forslag omkring autocampere, skal vi lave en parkering for disse/evt. tilladelser
Der bliver ikke lavet noget om. Autocampere er velkomne og bliver opkrævet for et gebyr.
Men der skal ikke annonceres.
3. Afmærkning af kabler i forbindelse med betaling for landstrøm
Niels Jørgen fremviser muligheder : det kan være et plastikmærke eller en klistremærke.
Jens Mølgaard undersøger priser og muligheder, det skal ikke koste over 1000 dkr
En tilbagemelding sker via Email.
4. Dansk sejlunion : strategimøde den 7. marts, generalforsamling den 26.marts, klubudvikling
Jens Erik deltager i strategimøde den 7.marts.
Jens Erik deltager i generalforsamling den 26.marts.
Der er grønt lys for indgåelse af en udviklingsaftale med DS.
5. Eventuelt
Aktivitetsdag skal være onsdag den 13-04-2011 kl. 17. Der afsluttes med øl og røde pølser.
For referat
Claudia Werner
Gå til Nyheder gå til toppen af siden
Bestyrelsesmøde TS, den 3. marts 2010
Tilstede: Jens Erik Hald, Niels Jørgen Pedersen, Simon Kristensen, Per Hovmark
Afbud: Jens Mølgaard
Mødet var alene indkaldt af JEH med det formål at lægge en strategi i forhold til tidligere vedtaget lokalplan for havneområdet.
JEH har sendt skrivelse til Teknik-&miljøudvalget, hvori der redegøres for TS behov m.m. på området.
Drøftelse af hvordan og hvornår vi skal invitere udvalget til møde. JEH har talt med Torben Juul, og de mener, at det er en ide at invitere udvalget til frokost i forbindelse med indvielse af ny bro.
SK, NJP&PH mener, at vi IKKE skal vente, og at vi skal invitere udvalget STRAKS, hvilket herefter blev beslutter.
JEH finder en dato og sender invitation.
Øvrigt nyt:
Regelaften for medlemmerne er flyttet til 14/4. PH har inviteret medlemmer fra Amtoft til at deltage.
JEH indkalder til næste møde, bl.a. med drøftelse af forslag fra udvalgsaften.
For referat / Per Hovmark
Gå til Nyheder gå til toppen af siden
Bestyrelsesmøde TS, den 14. januar 2010.
Til stede: Jens Erik Hald, Jens Mølgaard, Niels Jørgen Pedersen, Per Hovmark
Fraværende: Simon Kristensen
Mødet var indkaldt af JEH for at afklare foranstaltninger i f.t. forsøg på brandstiftelse af vores klubhus.
JEH indledte med en kort orientering omkring forløbet og oplyste om indhentede tilbud på kameraovervågning af området ved klubhuset. Udgiften bliver omkring kr. 20.000,-. For dette beløb opsættes 6 kameraer ved klubhus, bådhaller og kranområdet.
JEH udtrykte bekymring i f.t. manglende till. til opsætning af kameraerne. Øvrige tilstedeværende vægtede hurtig aktion højere end tilladelse og anførte, at såfremt der mod forventning skulle komme et påbud om at nedtage kameraerne, var det bare ærgerligt og så kunne man tage aktion derfra.
Man enedes om at bestille en demo af kameraer den 15. januar og herefter straks at bede om opsætning af kameraerne. JM bestiller demo som han og JEH deltager i.
De blev nævnt en række øvrige mulige tiltag som dog for nuværende ikke sættes i værk. Dog opfordres alle medlemmer til at køre forbi klubhuset lejlighedsvis for at observere og ”stresse” den eller de skyldige..
Herefter gik vi over til evt:
Datoer for vinteraktiviteter:
3/2 udvalgsaften – JEH UDSENDER INDBYDELSE OG STÅR FOR MADBESTILLING M.V.
24/2 Foredrag om tur gennem Gøtakanalen
24/3 Peter Ottosen afholder regelaften
Endvidere holder H-Bådssejlerne en kapsejladsaften sammen med Amtoft sejlerne i vores klubhus den 10/2.
Kaj Larsen har foreslået en aften med nogle sejlere(hvad hedder de egentlig??) som har sejlet i Caribien.
NJP har fået en uoff. henvendelse fra Lars Toft og Kaj Mortensen i f.t. et projekt om etablering af nye broer/bådpladser i hjørnet ved Tican(hvor skibsværftet tidligere havde bedding) idet de ønsker sejlklubbens holdning. Vi ønsker mest mulig aktivitet i Thisted havn og bifalder et sådant projekt, FORUDSAT AT EVT. NYE PLADSER/BROER/BÅDE ETABLERES I REGI AF THISTED SEJLKLUB, IDET VI IKKE KAN BIFALDE ETABLERING AF OFF. ELLER UOFF. NYE KLUBBER, BÅDELAUG ELLER LIGENDE.
NJP har lavet tekst til en ny folder, som sendes til medlemmer sammen med kontingentopkrævningen. Der gives en kort baggrund for kontingent / vinterpladsleje m.m. JEH renskriver og opsætter folderen og NJP får den mangfoldiggjort.
For Referat/Per Hovmark/14.01.2010
Gå til Nyheder gå til toppen af siden
Bestyrelsesmøde, Thisted sejlklub, onsdag den 20/2-2008.
Sted: Helshagevej 7730 Hanstholm
Tilstede: Jens Erik Hald, Jens Mølgaard, Simon Kristensen, Niels Jørgen Pedersen&Per Hovmark.
Dagsorden:
1. Udvalgsaften den 21/2.
2. Planlægning af aktivitetsdage
3. Møde med DS breddekonsulent den 3/3
4. Investeringer i ungdomsafdelingen
5. Orienteringer
6. Eventuelt
Ad.1 :
Ca. 25 tilmeldte til aftenen. Disse opdeles i 2 grupper, som arbejder med praktiske gøremål samt med juniorarbejdet.
Tillige en runde blandt alle fremmødte for en status på arbejdet i de enkelte udvalg.
Ad.2 :
Dagene er planlagt til den 16.&23. april med start kl. 17.00 begge dage forventet afslutning ved 20 tiden med håndbajer og pølser. NJP har arbejdsliste og sørger for indkaldelse, samt div. materialer og organisering af arbejdet.
Ad.3 :
Breddekonsulent Allan Borch Madsen fra Dansk Sejlunion kommer til møde i klubben den 3. marts. Formand for juniorafdelingen, Henrik Christensen, har aftalt mødet med det formål at få inspiration til arbejdet, en snak om jolletyper m.m. vedr. ungdomsarbejdet. Tillige kan status som ungdomsvenlig sejlklub drøftes. Så vidt mulig deltager alle fra bestyrelsen i dette møde.
Ad.4 :
Bestyrelsen er enige om, at imødekomme ungdomsafdelingens ønske om investering i nyt og bedre grej. Drøftes bl.a. på udvalgssaften. Det er afgørende, at vi investerer i de rigtige joller/grej, således vi får valuta for pengene. Forinden endelig beslutning gennemgåes de eksisterende joller, således de som kan renoveres, bliver renoveret, mens resten smides væk.
Herefter må Henrik Christensen komme med oplæg til, hvad vi skal købe til de kommende sæsoner.
Ad.5 :
Status på ØK: Likvid beholdning er fornuftig og der ligger ikke kendte større investeringer i den kommende sæson.
Der indhentes tilbud på maling af klubhuset(udvendig).
NJP oplyser, at han har en meget god dialog med Thisted kommune. Han vurderer at chancerne for at kommunen vil betale hele - eller størstedelen af en ny bølgebryder - til at være 80/20. Med baggrund heri, afventer vi afklaring heraf med Thisted kommune, inden vi evt. selv overvejer at købe denne bølgebryder. Anslået pris tkr. 320.
Ad.6 :
Under eventuelt kom vi langt omkring, så her bringes de væsentligste emner:
En god debat omkring dét, at klubhuset skal være åbnet for gæstesejlere i sæsonen, men enighed kunne ikke opnås. SK og PH er modstander af dette tiltag, og kom med modforslag at såfremt flertallet i bestyrelsen vil åbne klubhuset så vil det være en forbedring af forholdene som kunne berettige til forhøjelse af havnepengene for gæstesejlere. For dette var der ikke helt gehør med JEH accepterede dog at vi prøver at åbne klubhuset i den kommende sæson som et forsøg og såfremt vi kører videre med ordningen i 2009 så hæves havnepenge med kr. 10,- pr overnatning.
Således blev beslutning med 3 for og 2 imod.
Vort forhold til kommunen i almindelighed blev diskuteret, bl.a. set i lyset af, at vi har problemer med forlængelse af vores lejekontrakt vedr. grunden. Det blev besluttet, at vi igen begynder at være mere aktive end afventende i f.t. kommunen. Vi ønsker god tid til at forhandle med politikerne, hvorfor vi nu må skride til handling igen.
Bestyrelsen mødes snarest for at lave et oplæg til møde med teknisk udvalg – et oplæg omhandlende visioner, faktiske planer og behov m.m.
Herefter inviterer JEH teknisk udvalg til en drøftelse med bestyrelsen – eller dele heraf.
Mødet blev herefter afsluttet omkring kl. 21.00.
For referat / Per Hovmark
Gå til Nyheder - gå til toppen af siden
Bestyrelsesmøde Thisted sejlklub, tirsdag den 9. oktober 2007
Ingen afbud.
Dagsorden:
1. Generalforsamling
2. Vinterens arr.
3. tilpasning af vedtægterne
4. eventuelt
ad 1.
SK + NJP er på valg og begge er villige til genvalg. Bestyrelsen bakker op herom.
Bestyrelsen foreslår Otto Ekmann som dirigent.
JEH udarbejder beretning og SK fremlægger regnskab
NJP havde forud for mødet fremsendt liste med div. emner til evt. behandling på generalforsamlingen.
Følgende emner er relevante for den kommende generalforsamling:
Standerhejsning flyttes fra 2008 til den 3. lørdag i april.
Udekøkken + pavillon kan iflg. NJP etableres for kr. 30.000,- hvilket er en ramme som bestyrelsen er enige om at arbejde videre med således dette kan være klar til sæson 2008.
NJP tjekker op omkring nytrykning af velkomsthilsen til nye medlemmer.
Indkøb af nye bølgebrydere med et antal nye bådpladser blev drøftet. Prisen er anslået til kr. 320.000,-. Vi besluttede at arbejde videre med en ny masterplan for Thisted Havn/Sejlklub således fremtidige investeringer følger en klar strategi inden for de økonomiske rammer vi har. Dette arbejde vil forhåbentlig kunne være så langt, at vi til GF i 2009 kan fremlægge vore visioner for de kommende 5-10 år.
Ad 2.
Bestyrelsen afholder udvalgsaften med gruppearbejde
Foredrag – forslag udbedes fra medlemmerne på GF
Der afholdes aktivitetsdag i foråret
Ad 3.
Bestyrelse fremsætter forslag til ændring af vedtægterne således de er tidssvarende mht. indkaldelse og afholdelse af GF. JEH udarbejder ordlyd til vedtægterne.
Ad 4.
Juniorafdelingen skal til den kommende sæson på indkøb for anslået kr. 100.000,-. Muligheden for at søge fonde og sponsorer om tilskud blev drøftet.
NJP forsøger at finde en ny rengøring til toiletter i sommermånederne – afregning som vanligt.
Gå til Nyheder gå til toppen af siden
Referat af bestyrelsesmøde den 2. juli 2007 :
Bestyrelsemøde i Sejlklubbens lokaler kl. 16.00
Tilstede: JE, JM, NJP, PH
Fraværende: SK
Dagsorden:
1.Status på igangsatte projekter v/ materielforvalteren.
2.Orientering om MorsCup
3.Forslag om at hæve kaffeprisen fra kr. 10 til kr. 20 ved onsdagsejladserne
4.EUC NV’s dragebådssejlads fredag den 31. august
5.Eventuelt.
Igangsatte projekter:
NJP oplyser, at alle projekter er ”kommet i havn”. Der er taget af kassebeholdningen hertil, men beholdningen er d.d. ca. tkr. 70 og hertil kommer moms retur ca. tkr. 70.
Der mangler fortsat regning fra elektriker, anslået til ca. tkr. 50. incl. kabler og arbejdsløn m.v.
Mors Cup:
JM takker for stor opbakning blandt medlemmerne og oplyser at økonomien forventes at ende i et 0.
JE oplyser at der var for få folk til at hjælpe på land og specielt omkring målgang opstod der problemer. JM arbejder på til næste års Mors Cup at udstyre bådene med chips, således at målgang foregår elektronisk og problemer med bemanding ved målgang kan undgås.
Der henstår nu alene en enkelt app. protest som afgøres af Sejlunions appeludvalg i løbet af et par uger.
Forslag om ændring af kaffepris til næste år ved ondagssejladserne:
Baggrunden er, at det kniber med at få økonomien til at hænge sammen med de kr. 10,- som betales nu. Beløbet er ikke reguleret i mands minde. Ændring til 20,- kr. fremlægges på generalforsamlingen og begrundes bl.a. med, at det er konstateret, at ikke alle betaler ( eller glemmer det), og af den årsag er det nødvendigt, at hæve prisen for at få det til at hænge sammen.
Dragebådssejlads den 31. august 2007 :
Afvikles af EUC og uden medvirken af sejlklubben. De får lov til at benytte vore brofaciliteter, men passer ellers sig selv. Salg af madvarer og drikkevarer er prøvet i 2006, men omsætningen var for ringe, så der er intet salg fra sejlklubbens side denne gang.
Eventuelt:
Klubben har fra et medlem modtaget en gave i form af en katamaran jolle til juniorafdelingen. Samtidig har et andet medlem en tilsvarende som kan lånes.
Hjerteforeningen laver Åben bredning 9/9 og vi kobler os på med div. aktiviteter og forhåbentlig masser af både på fjorden.
NJP indhenter priser på 15 m. bølgebryder som ”forlængelse af østbroen”, idet bestyrelsen herefter vil drøfte om vi skal fremsætte forslag om indkøb heraf på næste generalforsamling.
JE indkalder snarest til bestyrelsesmøde ultimo september/primo oktober.
For referat/ Per Hovmark
3. juli 2007
Gå til Nyheder gå til toppen af siden
Referat af bestyrelsesmødet den 29. marts 2007 :
Mødet afholdt i Thisted Sejlklub´s Klubhus
Tilstede: JE, SK, JM, NP&PH
Dagsorden:
1. Status på pontonbro, vejrstation, internetopkobling.
2. Økonomi (Kontingentbetaling)
3. Forårets arrangementer (Standerhejsning, MorsCUP)
4. Opfølgning på Udvalgsaftenen.
5. Eventuelt.
Da JM var lidt forsinket sprang vi lidt i dagsordenen – hvilket vi så også gør i referatet!
Status pontonbro:
Klodser er lagt og om vejret vil det så lægges broen på plads på søndag den 1. april. NP har indkøbt lidt træ således der kan laves 2 nye kajlangspladser foruden på pontonen. Der etableres også sådanne pladser på folkebåds- og LM bro.
Aktivitetsdag:
Fastlagt til den 18. april 2007 med start kl. 17.00. NP laver arbejdsliste og kontakter broformænd således de kan mobilisere medlemmerne fra deres respektive broer.
Afslutning med øl og pølser.
Økonomi:
SK omdelte status pr. 7/3. Likviditet ca. kr. 75.000. Hertil kommer moms retur anslået kr. 80.000,-. Endvidere er der kontingent restancer for ca kr. 20.000,- oplyst af JP til at være normalt og ikke alarmerende.
Indskud til kran for nye medlemmer ændres fra 2009 til at være indskud for medlemskab som bådejer. Kræver beslutning på generalforsamling.
Standerhejsning:
Sædvanen tro den første lørdag i maj. JE har forberedt talen. Af forskellige årsager kan man tale for at standerhejsning flyttes frem til en fast weekend i april. Vi vil orientere om dette på generalforsamling 2007 og her tage en debat herom således vi kan ændre denne tradition fra og med 2008.
Kølvandet:
I tråd med stemningen på udvalgsaftenen nedlægger vi kølvandet med øjeblikkelig virkning. Dog udsender vi ”nyhedsbrev” i april med kort begrundelse for nedlæggelsen, en tak til Henning og Tove samt en indbydelse til standerhejsning. Herefter vil al information til medlemmerne findes på hjemmesiden.
Regnskab skal iflg. vedtægterne sendes til medlemmer hvilket vi i 2007 må overholde. VIGTIGT AT VI FREMSÆTTER FORSLAG TIL ÆNDRING AF VEDTÆGTER PÅ GENERALFORSAMLINGEN. SK vil i øvrigt læse DS oplæg til vedtægter og evt. komme med et oplæg til revidering af TS vedtægter så de bliver tidssvarende.
Ansvarlig: JE
Hjemmesiden:
JM og NP arbejder med ændret layout og med nyheder bl.a., debatforum, kistebænken, vejrstation m.m.
Vejrstation er monteret og virker.
Mors Cup:
Det kører. JM kontakter vildsund endnu engang for at høre om de vil arr. øl og pølsesalg i vildsund fredag aften. Giver det bøvl laver vi det selv i Thisted.
JM forhandler med Sparekassen Thy om ændring af sponsorat således vi kan få en kombination af øl og kontanter.
Opfølgning på udvalgsaften:
JE kontakter Kaj Larsen idet han har gode forudsætning for at fungere som presseansvarlig – en ny funktion som er paraply for massiv eksponering af vore aktiviteter i pressen. Samtidig dialog med Kaj omkring introdag for 3-4 klasses elever i optimistjollen.
Ungdomsafdelingen starter den 3. april. JM tager ned og hjælper med at tage imod nye og gamle medlemmer. Vigtigt at Henrik får opbakning.
JE sørger for gennemførsel af processen omkring ungdomsvenlig sejlklub.
Meget af det den praktiske gruppe påpegede er lavet og resten kommer på aktivitetsdagen.
Eventuelt:
Vi udlægger i 2006 en fast 8 pkt. kapsejladsbane i Thisted bredning. Farvandsvæsenet er kontaktet og JM arbejder videre med dem. Udgifter søges dækket via sponsorater. JM indkalder til møde med kapsejladsudvalget for at få ændret div. procedurer så de i forhold til onsdagssejladser passer til en fast bane.
Kameraovervågning blev drøftet idet der har været problemer med ubudne gæster på nogle både i fiskerihavnen. Kræver godkendelse og JM undersøger mulighederne.
Webcam i klubhuset med view over bredningen etableres hvis det kan gøres for små penge.
Gå til Nyheder gå til toppen af siden
Referat af bestyrelsesmødet den 3. januar 2007 :
Sted: Roshagevej – Ved Jens Erik Hald
Tilstede: Jens Erik, Simon, Niels Jørgen, Per. Afbud fra Jens Mølgaard.
Formålet med mødet var primært:
1. Opfølgning på løse ender fra sidste bestyrelsesmøde
2. planlægning af gennemførelse og indhold af møde med udvalgsmedlemmerne den 9. marts
3. løst og fast
Ad 1:
Arr. med speedbådskørekort i sejlklubben er på skinner. Første mødedag for deltagerne er 28. februar, herefter hjemmestudie og prøve week-end 23/24. marts
Ansvarlig: JEH som også tager imod tilmelding m.m.
Vinteraften med foredrag med kapsejladsemne er endnu ikke på plads - de kontaktede emner kunne ikke, eller var for dyre. Aftalt at PH undersøger muligheden for at få en meteorolog til at komme med et indlæg omkring vind/vejr.
Udlejning af klubhus: JM varetager dette, og der er styr herpå. JEH foranlediger at Jørgen Pedersen modtager liste med gennemførte udlejninger siden generalforsamling med henblik på opkrævning af leje samt strøm. JM udleverer til fremtidige lejere skema til el-aflæsning og meddeler løbende Jørgen Pedersen navne på lejere.
Aftale med lægehus/Olav omkring trådløs netforbindelse ved broerne laves af JM.
Vedr. ny pontonbro:
Broen er bestilt til levering medio april.
Betonklodser ( 8 stk.) til fastgørelse er bestilt ved Hanstholm Beton til en pris af kr. 800,-/stk plus moms leveret på kajen i Thisted.
Katodisk beskyttelse af eksisterende kajanlæg ved ny kran er bestilt. Prisen er anslået til max. kr. 25.000,- + moms. Ej i budget men udgiften har været kendt også af tidligere bestyrelse - en nødvendighed aht holdbarhed mod tæring.
Ad 2:
Deltagerne opdeles i 4 grupper efter opgaveart. Så vidt muligt deltager et bestyrelsesmedlem i hver gruppe. Gruppeopdeling er lavet og forståes af JEH.
Bestyrelsen er enig om, at ungdomsarbejdet har højeste prioritet og JEH deltager i denne gruppe. Mere om juniorafdelingen under pkt. 3.
JEH udsender indbydelse til mødet og modtager tilmeldinger og bestiller forplejning.
Ad 3:
Juniorafdelingen er reelt uden leder ligesom flere andre udvalg er uden bemanding. Vi enedes om at vi fremtidig vil tilstræbe at alle poster besættes på generalforsamlingen.
Arbejdet i juniorafdelingen er afgørende for klubben på kort og lang sigt. Emner til leder af juniorafdelingen efterlyses.
NJP og PH kontakter hver et emne ligesom der tages kontakt til Per Baadsgaard for at sikre at han fortsat vil hjælpe til med arbejdet i afdelingen.
Når en leder af ungdomsarbejdet er fundet, mødes bestyrelsen med denne/disse for at lægge en strategi bl.a. med henblik på at opnå status af ungdomsvenlig sejlklub. Samtidig vil vi fremtidig forsøge at gøre mere ud af afdelingen ved igen at indføre flere tidligere traditioner, bl.a. med valg af egen ”bestyrelse” blandt medlemmer og afholdelse af egen generalforsamling, evt. kølbådssejlads for juniorer m.m.
Muligheden for aflønning af ledere i ungdomsafdelingen blev drøftet.
NJP tager hånd om at hjemmesiden finpudses og der oprettes en side med debatforum og en side med kramkiste.
Næste møde afholdes torsdag den 29. marts bl.a. som opfølgning på udvalgsmødet den 9. marts. Mødested: Nykredit´s kontor. JEH sender mødeindkaldelse.
For referat/Per Hovmark 5. januar 2007
Gå til Nyheder gå til toppen af siden
REFERAT
Thisted Sejlklub
Bestyrelsesmøde onsdag d. 22.02.2006 kl. 17.00 på AMU-Centeret, Thisted.
Deltagere :
Jens Erik Hald JEH Formand
Niels Jørgen Pedersen NJP Materielforvalter
Simon Svingel Kristensen SSK Kasserer
Jørgen Pedersen JP Tidligere kasserer ( deltog fra kl 17.00 – 18.00 )
Henning Jepsen HJ Sponsorudvalget ( deltog fra kl 18.00 – 19.00 )
Tove Sanderhof TS Sponsorudvalget ( deltog fra kl 18.00 – 19.00 )
Martin Andersen ( Ref. ) MA Næstformand
Afbud fra Per L. Refsgaard. Sekretær
Ad 1.
Godkendelse af referat fra mødet d. 12. december 2005.
Godkendt.
Ad 2.
Klubbens økonomi ved kasseren.
Jørgen Pedersen deltog for at hjælpe den nye bestyrelse med, at få skabt et samlet overblik over Thisted Sejlklubs økonomiske situation.
JP forelagde et driftsbudget med de nuværende kendte og forudsatte udgifter og indtægter.
Umiddelbart kunne konstateres at der er ca. 100.000,- til rådighed når faste udgifter er betalt. Disse 100.000,- er dog beløbet før udgiften til el-projektet var kendt.
Klubben må altså erkende, at klubbens økonomiske situation på nuværende tidspunkt ikke er klar til større investeringer.
Vedrørende det efterhånden meget omtalte el-projekt blev oplyst er der på nuværende tidspunkt er brugt ca. 75.000,-
Igangsætningen af El-projektet blev omtalt. JP kunne oplyse, at man i 1998 havde bedt Knud-Erik Brøndum-Jeppesen om at undersøge, om det var nødvendigt lovmæssigt, at ændre på ledningsnet og sikringsbokse m.m. Det ER nødvendigt viser det sig, og bestyrelsen arbejder videre dermed allerede nu - meget velvilligt bistået af fagfolk indenfor Thisted Sejlklub. Der henstår 14.000 kr., som Hallerne for længst har indbetalt til de ændringer, som skal laves - disse 14.000 kr. er altså på forhånd øremærket til dette projekt.
Aftalt at sætte lampeprojekt i bero. Lampeprojektet vurderes at ville koste ca. 65.000,- at færdiggøre. NJP indhenter tilbud fra el-firma for midlertidig løsning af dette problem.
Kasseren havde modtaget en større faktura på gravearbejde for hovedledning. NJP undersøger om der er sket en fejl rent fordelingsmæssigt på nævnte faktura, idet han som "gravemand" synes fakturaen er lidt stor set i forhold til det udførte arbejde.
Købet af vinterpladsen og mulige finanseringsmodeller blev omtalt.
Køb af ny ledsagerbåd blev der ytret meninger om, der var både argumenter for og imod ny båd.
Ad 3.
Møde med sponsorudvalgets formand og sekretær. Gensidige orienteringer og åben drøftelse.
HJ indledte med at forklare om sponsorudvalgets tilblivelse, samt hvilke sponsorater vi har i øjeblikket.
Reklametårn blev til for at komme af med diverse gammel gæld. Tårnet fungerer sådan, at der tegnes 3-årig kontrakter og at sejlklubben betaler materialer og opsætning.
HJ og TS efterlyste i øvrigt ideer for sponsortiltag fremover. Ligeledes hvis nogle i sejlklubben har kendskab til interresseret sponsor så skal de blot kontakte sponsorudvalget.
TS fremkom med idé om at der på reklametårnet blev opsat ”midtbyskort” visende hvor man befinder sig, samt hvor de nærmeste attraktioner ligger i forhold til. Aftalt at NJP undersøger hos kommunen om de vil deltage. Der er tale om i alt 4 stk kort med mål på ca. 120x180 cm.
HJ oplyste at der i år er udsendt girokort for i alt 21.000,-
NJP har muligvis en sponsor på hånden til reklame på enten både eller sponsortårn.
Omtalt på mødet at den nye hjemmeside er oplagt til at sælge plads for sponsorkroner.
Ad 4.
Ungdomsarbejdet. Orientering ved formanden.
JEH udleverede liste med mulige tiltag for ungdomsarbejdet.
a. Møde med lederne
b. Annoncering i dagspressen
c. Møde med forældre og ledere
d. Ungdomsvenlig sejlklub certificering
e. Tryg-fonden ( aftalt at JEH sender ansøgning om midler til ungdomsarbejdet )
f. Torm-joller
JEH udleverede krav for godkendelse af ungdomsvenlig klub. Det ser ikke ud til at blive et problem at blive godkendt.
JEH udleverede krav for tildeling af Torm-joller.
JEH mente at køb af f.eks. nye Zoom-joller bør overvejes. Der står jo penge til rådighed til formålet.
JEH indkalder til et ”juniorafdelingsmøde” hvor bestyrelsen, Anders Damsgaard og Per Bådsgaard deltager.
Ad. 5
Evaluering af mødet med Thisted Kommune.
Der er ikke udført mødereferat fra mødet da mødet var ment som et uformelt møde.
Bestyrelsen havde et positivt møde med kommunens repræsentanter som var Torben Juul-Olesen og Karl Pedersen. Gode hensigtserklæringer om fremtidigt arbejde, samt klubbens fremtidige tilstedeværelse på havneområdet.
NJP kontakter kommunen for at anmode om tilsending af den planlagte belægningsplan imellem fiskerihavnen og markedsgrunden.
Ad. 6
Evaluering af fremtidsværksted.
-Opstartet kontakt til kommunen.
-Tiltag for ungdomsarbejdet – slagplan
- Broanlæg i fiskerihavn planlagt
Ad. 7
Hjemmeside
JEH kunne oplyse at den nye hjemmeside gerne skulle være oppe at køre omkring 15. marts.
Ad. 8
Planlagte arrangementer
Aktivitetsdage blev foreslået til onsdag og torsdag d 19/4 – 20/4-2006 lige efter påske.
NJP kontakter udvalgsformænd som kan tænkes at have arbejder som skal udføres på aktivitetsdagene. Materialeindkøb og værktøj m.v. organiseres af de pågældende udvalgsformænd.
Bankospil er indtil videre aflyst på grund af travlhed.
Til arrangementet d 9 mats med Kokholm isætter Per Refsgaard annonce i dagbladet. I den forbindelse skal pointeres at nye logo skal anvendes.
Opvarmning, kaffe, the, brød sørger MA og PLJ for.
Ad. 9
Diverse orienteringer
Udskiftning af henholdsvis Mads og Misse er sat i bero.
Aftalt at JEH sender ansøgning til Tryg-fonden om midler til Mads/Misse.
Arrangementet med Theis Palm tiltrak ca. 40 personer fra både Thisted, Amtoft og Vilsund.
Diverse orientering om hvad der sker med henblik på regionsvalg.
Ad. 10
Eventuelt
Fliser til konge-, folkebåds- og LM-broen skal føres til fast belægning på behandlerhuset. Hvem og hvordan laves dette færdigt til sæsonstart. JEH undersøger.
Referat
Martin Andersen
Gå til Nyheder gå til toppen af siden