VM - udtagelsesstævne Det er lykkedes for Thisted Sejlklub at komme igennem ”nåleøjet” og få tildelt eet af H-Bådsklassens 4 årlige VM-Udtagelsestævner
Til brug for dette, har Thisted Sejlklub en speciel hjemmeside, hvor man klikker ind her på Montra Hotel Hanstholm Cup
og ser alle tiltag på dette stævne !
Så den 15. og 16. Maj 2010 går det løs på Thisted bredning, og hvad kan vi så forvente?
Da der sejles om vigtige point i kampen om de danske billetter til VM for H-Både 2011, kan vi forvente at der vil komme omkring 25-30 H-Både til start i Thisted. Vi regner bestemt med at se de regerende Danske Verdensmestre og også flere tidligere verdensmestre.
Men vigtigst af alt så forventer vi selvfølgelig at ALLE lokale H-Både vil prøve kræfter med den Danske H-Båds elite i Thisted.
Hvad skal vi så gøre for at skabe et super stævne i Thisted?
Vi får brug for ALLE gode hænder til at hjælpe i de 2 dage det går løs – både på vandet og på land.
Men inden vi når så langt skal vi selvfølgelig også planlægge, arr. og udføre en lang række opgaver, så også her får vi brug for ALLE hænder og gode ideer.
Per Hovmark vil stå for planlægning op til stævnet, og Per vil i løbet af de næste uger indkalde til et opstartsmøde med relevante personer.
Under selve stævnet vil Jens Erik Hald styre slagets gang på vandet og på land.
Så vi glæder os til at vise de mange udenbys sejlere at vi kan og vil lave super oplevelser i Thisted, hvor vi har det bedste kapsejladsfarvand i Danmark og hyggelige rammer for det sociale liv på land.
gå tilbage til Nyheder gå tilbage til H-Bådssiden eller direkte på Thisted Sejlklubs Montra Hotel Hanstholm Cup
.