Peter Mygind - stil skrevet i skolenOPTIMISTJOLLE:
Forord
Jeg vil i denne stil skrive om den ting i hele verden, som jeg synes er den dejligste beskæftigelse, at sejle! Jeg har altid elsket at sejle, så det faldt mig meget naturligt, at jeg skulle prøve at sejle optimistjolle. Så jeg vil altså skrive om optimistjollen.
Lysten
Jeg har elsket at sejle lige siden jeg var en meget lille dreng. Min farmor og farfar har en båd, og i den har jeg har haft mange dejlige oplevelser. Hvert eneste år har jeg og mine fætre været på en flere dages sejlads på, og enkelte gange udenfor, Limfjordens vande. Da jeg nu nyder vores årlige sejlads så meget, måtte jeg naturligt nok også prøve denne ugentlige beskæftigelse. Jeg har lige siden første gang også elsket denne sport.
Min opfattelse
At prøve at fange den vilde vind i det bølgende sejl er en svær, men uden tvivl også en sjov, opgave. Når jeg sejler rundt i havnen og nyder den kølige blæst i ansigtet, er jeg ikke i tvivl om, at dette er den ultimative sport. At sejle er i sig selv er ikke den store sport, men det er uden tvivl sjovt. Derimod når man prøver at komme først, eller bare skynder sig til et bestemt punkt, skal man pludseligt til at holde øje med vinden, farten, og selvfølelig bølgerne. Det er ikke bare sådan at komme fra det ene sted til det andet i en optimistjolle, for man kan ikke sejle direkte mod vinden, for det er jo vinden, der giver farten. Nej, man skal sejle på skrå af vinden, eller med vinden. Men det er kun en ting. En anden ting er at fange vinden, så man kan få fart på! Til det har man sejlet og skødet. Man skal helst have vinden direkte ind i sejlet, og til at flytte sejlet har man skødet. Skødet er faktisk bare et reb og en trisse, der sidder fast i sejlet. Slækker man ud i skødet (det vil sige at man giver slip på rebet) lader man sejlet bestemme sin position. Dette resulterer i at man mister fart. Hvis man derimod trækker rebet til sig, vil man få mere vind i sejlet. Men man kan også trække sejlet for langt ind, og så mister man også sin vind, og så må man slække lidt ud og starte forfra. Og det er der sporten virkelig ligger! Sporten er nemlig at komme først, og det kommer man kun, hvis man har den optimale vind. Og når man så virkelig få fart på, så er det en oplevelse! At drøne af sted i den lille båd er noget, man simpelthen bare må prøve! Og så kan der jo også gå lidt konkurrence i, hvem der kommer først.
Optimistjollen
En optimistjolle er en enmandsjolle, som minimum skal veje 45kg. Desuden er den 2300 mm, eller 2,3 m, lang, dens bredde er 1130 mm og dens dybgang er på 650 mm. Masten er 2350 mm høj, og selve sejlet har et omfang på 3,5 m2. En optimistjolle består af et ror, som man bruger til at styre med, et sejl til at fange vinden, et skøde til at styre sejlet, en mast, som sejlet hænger fast i, en sprydstang, som holder sejlet stramt og udstrakt, et sværd, som gør det sværere at vælte, og gør at man ikke driver sidelæns, bommen, som sammen med masten holder på sejlet og hjælper til at holder sejlet stramt og udstrakt, bomnedhalet, som holder bommen fast, luftpuder så båden ikke synker, hvis man vælter, og selvfølelig selve skroget. Derudover er der i alle optimistjoller og så en øser, som bare er en slags skovl, der bruges til at øse vand ud af jollen, hvis der er trængt noget ind.
Optimistjollens oprindelse
Optimistjollen stammer tilbage fra 1947, da amerikaneren Clark Mills designede den. Historien går på at 2 drenge fra San Francisco havde bygget en sæbekassebil og fandt for sjov på at sætte et sejl på. De fandt hurtigt ud af, at når sejlet fik fat vinden, kunne de virkelig kører stærkt. Så de drønede op og ned af gaderne til stor irritation for den lokale bager, der en dag ville give dem en lærestreg og smed bilen i vandet, men drengene fandt hurtigt ud af, at det var meget sjovere at sejle end at køre med den. Clark Mills fik en henvendelse fra Optimist Businessmens Club (deraf navnet Optimist) der ønskede en maritim udgave af den populære sæbekassebil med sejl. Mills byggede 26 joller det første år, og inden båden kom til Europa i 1954, var der allerede blevet bygget ca. 1500 i USA. I 1954 kom arkitekten Alex Damgaard til Danmark og bosatte sig i Vordingborg. Med sig havde han optegnelserne af optimistjollen og efter at have modificeret dem, fik han medlemmerne i Sejlklubben Snekken til at bygge optimistjoller til deres børn. Det blev hurtigt en succes, og allerede efter meget kort tid havde alle sejlklubber, og senere også resten af Skandinavien, taget den nye båd til sig. Det stod dog hurtigt klart, at jollen var beregnet til børn i alderen 8 til 15.
Konklusion
Jeg elsker alle slags sejlsport, og optimistjolle er ingen undtagelse. Jeg synes det er vildt og fredfyldt på samme tid. Optimistjollen har jo to funktioner, som ifølge mig begge er sjove. Først og fremmest er det skægt at drøne af sted ud over vandet, mens man prøver at komme først, men det er bestemt også sjovt og behageligt at ligge og glide langsomt hen over det fredfyldte hav. Jeg mener selv, at dette er den sjoveste, behageligste og dejligste sport i hele verden. Og hvis man ikke mener at sejlads er sjovt, så har man ikke prøvet at sejle optimistjolle.
Peter S. Mygind
Læs stilen igen gå til Ungdomsafdelingen eller gå til Nyheder .