SOMMEREN ER PÅ VEJ NU :

Skrevet af Lars Klemme den .

Vi er ved at lægge Maj måned bag os - snart starter den 1. sommermåned og så må vi håbe, at vejret følger kalenderen.

Der er en masse aktiviteter i udsigt - MORSCUP løber snart af stabelen - HUSK at sidste tilmelding er allerede den 31. maj - tilmelding her på hjemmesiden. 

Derudover er der jo egentlig ikke ret lang tid til Sejlklubbens store VM-stævne for H-både i uge 32 - masser af arbejder pågår for at give både deltagere, tilskuere, Sejlklubbens medlemmer og hele Thisted By og Kommune en kæmpeoplevelse og til een af disse opgaver, behøver vi ALLE bådejere på hele Den Lange Pontonbro´s hjælp :   

Denne bro vil vi nemlig gerne anvende til bådpladser for ALLE VM-DELTAGERE, således at de ca. 60-70 deltagende både kan placeres på denne bro - så derfor anmodes bådejerene på broen om at overlade deres plads til stævnet i hele uge 32 - det vil give en fantastisk virkning på arrangementet.