Anmeldelse af VINSTYRKE 12 - FORÅRSFROKOST

Skrevet af Jørgen Møller Larsen den .

Foråret er kommet. Der pusles om bådene i hallerne og på vinterpladsen. Enkelte både er søsat. Alle glæder sig til at komme i gang med med sejleriet i sæson 2016.

Traditionen tro inviterede kvinderne i VINSTYRKE 12 til påskefrokost  lørdagen før palmesøndag. Frokosten er for gæve sejlere m.m., der trænger til opmuntring og energitilskud, så de kan klare forårets arbejdsopgaver med klargøring af bådene. Det er jo vigtigt, at disse er toptrimmede og polerede, når damerne stiger ombord til første sejlads i sæsonen 2016.

Ca. 30 glade sejlere tog plads ved et festligt dækket påskebord. Frokosten bød på god mad i rigelige mængder. Maden var veltilberedt og fint anrettet.

Det var en dejlig eftermiddag, som vi tilbragte i Thisted Sejlklubs skønne klubhus.

Stor tak til vore flittige damer i VINSTYRKE 12.