Nyhedsbrev fra VM-styregruppen, april

Skrevet af Niels Jørgen den .

Sidste nyt:
Nu er antallet af tilmeldte H-både oppe på 66. Det er over al forventning.

Logo Thisted Forsikring1


Hovedsponsor fundet!
Vi er nu godt i gang med sponsorsøgning og vi møder positive tilkendegivelser hvor vi kommer frem.  Og vi har nu fundet  en hovedsponsor:  Thisted Forsikring.

Mange sponsorer er med på vognen og ser det som en stor chance for at sætte Thy og Thisted på landkortet.


Vi forsætter med at søge for vi vil gerne give sejlerne en oplevelse som de kan tænke tilbage på og vende tilbage til Thy som turister.

Hjælpersituationen.
På hjælper-fronten kommer der ugentligt personer til som vil hjælpe med at få det hele til hænge sammen, men vi mangler stadig flere hjælpere for at få det hele til at fungere.
Der mangler stadig hjælpere til opstilling før stævnet og nedtagning /oprydning efter så hvis der er nogle som kan i weekenden inden og efter er det bare med at melde sig til hos:

Gunhild på mobil 21832331 eller på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

Dialog med Thisted kommune.
Vi er i god dialog med kommunen som vi holder møde med ca. hver måned hvor der bliver diskuteret og fremlagt planer for hvor langt vi er nået i planlægningen.
Kommunen har velvilligt lovet at gøre noget ved græsarealet vest og syd for voldene så det bliver klar til sommer så der kan camperes på området.

Allerede mange tilmeldinger, og 3 H-både fra Amtoft er blevet tildelt en startplads.!
Tilmeldingen er nu så småt begyndt og vi kan allerede oplyse at der er omkring 57 både som har tilkendegivet deres ankomst til Thisted i uge 32.

Vi ved jo at der er ca. 20 danske både som deltager og vores naboer i Norden vil også blive godt repræsenteret.

Den danske H-bådsklub har netop meddelt, at 3 Amtoftbåde har fået tildelt en startplads.

Så mon ikke vi kan forvente om ikke 70 så hen imod det antal så der bliver fyldt godt op i havnen og på banen.

Sensommer-Rock
Thy Rock er også klar med Sensommer Rock på P-pladsen ved Netto hvor der forventes et stort antal tilskuere til Lars Lilholt Band og Tolsgaard & Pretzmann som vil sørge for en fantastisk aften.
Vi vil gerne opfordre så mange som muligt til at støtte op omkring koncerten. Og husk vi giver jo en billet hvis man hjælper til ved VM i mindst 6 timer, gerne mere selvfølgelig.

Fremadrettede aktiviteter
Fremadrettet vil vi holde møder med de som er formænd for de grupper som skal have det overordnede overblik i løbet af uge 32.

Vi vil prøve at sætte flueben ved alle opgaver så ugen bare kører problemfrit og at alle hjælpere har en god oplevelse af at være en del af VM. 

VM-styregruppen.