Nu er det officielt

Skrevet af Niels Jørgen den .

Den interne styregruppe for VM2013 har afholdt sit første møde, siden det blev meddelt officielt, at VM for H-både 2013 skal afholdes af Thisted Sejlklub.

Det blev vedtaget, at rangliste-/VM-udtagelsesstævnet som Thisted Sejlklub skal afholde i week-enden den 24. – 26. august 2012 skal være en ’generalprøve’ på selve VM’et, som indtil videre er planlagt til at skulle afholdes i uge 32 ( 4. – 11. august) 2013.

Den første opgave som den interne styregruppe arbejder med er at få struktureret den overordnede organisation for VM2013. Dette arbejde forventes afsluttet primo oktober 2011. Skulle du allerede nu have lyst til at hjælpe med til VM-arrangementet, kan du tilmelde dig på www.thisted-sejlklub.dk, aktivitetskalender, VM2013. Vi ser gerne, at du også dermed hjælper med til rangliste-/Vm-udtagelsesstævnet 24. - 26. august 2012.

Den interne styregruppe består af følgende personer:

Per Hovmark, formand Finn Søgaard, sekretær Jens Andersen Jens Erik Hald Per Hansen